Byg et nyt kolonihavehus i din yndlingsfarve

- eller måske ønsker du det leveret ubehandlet

Der er som regel altid lidt konkurrence om at have den mest enestående have i hver af landets mange havekolonier. Dysten er mere eller mindre skjult, måske endda helt åbenlys med årlige konkurrencer. Nu er det ikke længere kun bede og buske, der kan skille sig ud i konkurrencen med de andres kolonihaver.

Fremover er det muligt også at lade selve kolonihavehuset være genstand for opmærksomhed ved at få det bygget i din helt egen yndlingsfarve, uanset om du foretrækker middelhavsblå, postkasserød, påskeliljegul eller noget helt fjerde.

Ved køb af et nyt kolonihavehus hos KB Fritidshuse er det fra denne forårssæson muligt at vælge et hus i din helt egen ønskefarve

– Der er ikke længere nogen grund til at nøjes med standardfarverne sort, grå og svenskrød. Fremover kan vi levere vores kolonihavehuse i alle farver, fordi vi nu maler den udvendige beklædning selv med en nyanskaffet, højeffektiv malemaskine, fortæller tømrermester Kim Bengtsson, der er indehaver af KB Fritidshuse.

Han har gennem de senere år bemærket, at købernes lyst til at sætte flere og anderledes farver på deres nybyggede kolonihavehuse er stigende. Derfor har han arbejdet på at få nye leverandører af den finske gran, som er den træsort, han altid bruger på grund af den høje kvalitet.

Kravet til leverandørerne var, at de kunne levere træet til beklædning ubehandlet, så køberne af nye kolonihavehuse også kan vælge denne løsning.

Farvet eller ubehandlet træ
– Det giver den største frihed for vores kunder, at de nu kan vælge mellem alle farver og også selv kan bestemme, om de vil behandle træet selv helt fra bunden, forklarer tømrermester Kim Bengtsson.

Nu, hvor træet leveres ubehandlet fra Finland, er det KB Fritidshuse, der selv står for selve grundmalingen, hvis kunden vil have et kolonihavehus med farver på. Først males det hvidt, og så males kundens yndlingsfarve ovenpå én eller to gange.

Ny sidegevinst
Vi kan levere hurtigere nu og tage hensyn til specialønsker, fordi vi selv maler. Samtidig kan vi vurdere, om træet er af den rette, gode kvalitet, vi kræver. Så fordelene er mange – ud over at vi får endnu flere flotte farver på de nye kolonihavehuse rundt omkring i landet, slutter Kim Bengtsson.

KB Fritidshuse leverer de ubehandlede og farvede træelementer til nye kolonihavehuse som SelvByg, MedByg eller som FærdigByggede huse.

Læs mere om vores koncepter:
SelvByg
 – MedByg – FærdigByg

Få inspiration og se priser på vores mange modeller her.

Kontakt osfor rådgivning