MedByg Case - Kolonihavehus - KB Fritidshuse

MedByg kolonihavehus Case

Rebø MedByg Case - KB FritidshuseDetaljerne ville vi selv nusse med

Benny Rebø fra Holbæk er en pertentlig mand med sans for de små detaljer. I sit arbejde som urmager er det en dyd, og den valgte han at gøre brug af, da han med sin hustru Connie valgte at købe et nyt kolonihavehus og selv være med til at bygge det.

”Jeg synes faktisk, at han minder lidt om mig selv, fordi han også går op i, at detaljerne skal være i orden. Det er de små ting, jeg lægger mærke til, at han også har styr på. Jeg kan for eksempel godt lide hans afslutninger omkring vinduerne, og at der er tænkt på, at regnvandet skal føres væk fra vinduerne, så træværket ikke rådner. Og så har Kim endda tænkt på at lave en forsænket brusekabine”, beskriver Benny Rebø sin tilfredshed med valget af KB Fritidshuse.

Benny fandt sin ligemand, når det gælder detaljer og pertentlighed, da han mødte tømreren Kim Bengtsson, som er indehaver af KB Fritidshuse

Klarede alt det indvendige selv
En del af detaljerne ville Connie og Benny også gerne selv pusle med. Derfor valgte de at købe en MedByg-løsning, da de skulle vælge nyt kolonihavehus.

”Detaljerne ville vi selv nusse med, så efter en uge, hvor KB Fritidshuse satte huset op, kunne vi selv gå i gang indvendig. Jeg er særligt stolt af det fortløbende gulv, som går igennem hele huset”, fortæller Benny og sender lige et stolt blik langs panelerne og listerne i loftet, som selvfølgelig også er perfekt afsluttet.

En vigtig detalje flyttede en væg
For at parret kunne blive helt tilfreds med detaljerne, måtte KB Fritidshuses erfaringer med på råd. Parret ville gerne have plads til et indbygningsskab i soveværelset og fik opfyldt ønsket ved at rykke en stuevæg 70 cm. Hele huset blev desuden spejlvendt, så det passede til de eksisterende vand- og strøminstallationer i det gamle hus. En dør blev flyttet og nogle vinduer desuden ændret, så alle detaljer levede op til Rebø-parrets ønsker. Resultatet er et hus, som virkelig er en fornøjelse at opholde sig i.

Connie Rebø kan slet ikke skjule, hvor glad hun er for det nye kolonihavehus. Hun er stadig imponeret over, hvor velforberedt de mange byggemoduler var, da de blev leveret. At de både var færdigmalet og i forvejen havde fået sømmet brædder på, gjorde det hurtigt at opføre huset.

Nu går de efter 1. pladsen
”Desuden er der faktisk ikke knækket så meget som en blomst i haven under byggeriet. Det er vi glade for. Den skal nemlig tage sig godt ud, når der skal uddeles præmie til den flotteste kolonihave i Haveforeningen Rørvangsparken. For nogle år siden fik vi en 2.plads. Med vores nye flotte hus tager haven sig endnu flottere ud, så nu stiler vi efter 1.pladsen næste gang”, siger Connie Rebø med et glimt i øjet.

Læs mere om vores koncepter:
SelvByg
MedBygFærdigByg

Se priser på vores 3 byggekoncepter her.

 

Kontakt osfor rådgivning eller tilbud